LIDT OM KOST & MOTION

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg skal ærligt være den første person til at indrømme, at jeg ikke går specielt meget op i decideret sund kost og motion. Jeg spiser og drikker det, jeg har lyst til, dog naturligvis med en vis form for omtanke. Når dette er sagt, bør det dog også tilføjes, at jeg kærer om at holde mig i form, noget jeg hovedsageligt sikrer ved at løbe en tur fra tid til anden.

Med at ”løbe en tur” tænker jeg ikke på en sporadisk løbetur i ny og næ, men derimod på at følge et decideret træningsprogram med intervalløb. For mig er dette nødvendigt, da jeg ellers bliver meget øm i senerne omkring knæene. I forbindelse med lidt træning op til DHL tilbage i 2013 formåede jeg at skade mine sener så meget, at jeg aldrig kom til at deltage i løbet!! Dog fik jeg blod på tanden, da mine få løbeture inden skaden viste et positivt resultat på vægten, og ja, jeg har altså aldrig været overvægtig, da jeg inden påbegyndt løb havde en BMI på 23,31. I stedet for blot at styrte af sted som var fanden efter mig, startede jeg dog efter min skade stille og roligt op med at følge træningsprogrammet ”Fra 0 til 5 kilometer på 12 uger”, og da dette var overstået, havde jeg tabt mig 10 kilo og havde derfor en BMI på 19,72 c”,)

Nu er det efterhånden nogle år siden, jeg begyndte at løbe, og selvom jeg med skam må indrømme, at jeg pt. ikke løber på jævnlig basis, ja så kan jeg fortsat ”prale af” at have en BMI på 20,62. Jeg spiser og drikker fortsat det, jeg har lyst til, og det tøj, jeg købte i forbindelse med mit vægttab tilbage i 2013, passer fortsat perfekt c”,)

I øvrigt er jeg ikke så vild med at bruge BMI som målestoksforhold for vægt, da jeg personligt ikke mener denne tager knogler og deraf kropsbygning in mente. Som kvinde foretrækker jeg dog at angive min BMI i stedet for min vægt, noget jeg går ud fra er ganske normalt c”,)