KLASSISK PØLSEMIX

KLASSISK PØLSEMIX

Jeg ved det godt: Pølsemix er ikke den mest nærende ret, man kan indtage, men til gengæld synes jeg altså, retten kan smage virkelig godt, når denne er veltilberedt. Med inspiration fra det italienske køkken er jeg begyndt at bruge kogevandet fra pastaen, når jeg færdiggør min pølsemix, og det har virkelig givet pote c”,)


KLASSISK PØLSEMIX

Antal: 4 personer

Arbejdstid: 20 minutter

 

Ingredienser:

320 gram spaghetti

2 små finthakkede løg

3 dl. tomatpuré

2 spsk. tørret oregano

6 grill- eller partypølser skåret i skiver af ca. ½ cm.

Smør eller olie til stegning

Friskreven parmesanost til at toppe retten med

 

Fremgangsmåde:

Bring en gryde letsaltet vand i kog og kog spaghettien heri efter anvisning på pakken.

Steg pølsestykkerne let på begge sider i lidt smør eller olie. Læg herefter disse til side, og steg så de finthakkede løg gyldne i resten af smørret/olien.

Blend de gyldenstegte løg, tomatpuré og lidt tørret oregano sammen til en sauce og stil denne til side.

Når spaghettien er færdigkogt, tages et par deciliter af kogevandet fra, førend spaghettien drænes i et dørslag.

Tomatblandingen kommes i gryden sammen med godt en deciliter af kogevandet og røres hurtigt sammen, førend spaghettien og pølsestykkerne tilsættes. Vend det hele godt rundt og hæld retten op i fire pastatallerkner.

Servér straks retten med et drys friskrevet parmesanost på toppen.

Print Friendly, PDF & Email


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *